Det er ikke alle afslutninger der er lige behagelige...eller både og. Luka og jeg været til juleafslutning i legestuen, hvor vi har nydt at være, samt haft juleafslutning med vores mødregruppe og det er da lidt sørgeligt. Jeg har været rigtig heldig med min mødregruppe. Vi har altid haft det rigtig hyggeligt når vi har været sammen og kommer til at savne vores formiddage sammen og alle deres skønne børn. Dog har vi aftalt at fortsætte med at mødes, det er jeg glad for.
Men heldigvis er al denne afslutning begyndelsen på noget nyt, nemlig dagpleje for Luka og arbejde for mig...og jeg er, som nævnt før, meget spændt på hvordan det hele kommer til at gå. Vi var på kontaktbesøg hos vores dagplejemor i går. Desværre var Luka ikke lige i det bedste humør og græd faktisk under hele besøget, så det var ikke særlig rart og jeg fik faktisk ikke noget ud af besøget. Michael var dog også med, så han kunne få set hvor Luka skal være :) Og vi fik da også snakket om at Luka til tider er et lidt følsomt gemyt og det er jeg egentlig glad for. Så det skal nok gå det hele (det siger jeg hvert fald til mig selv igen og igen og igen) no worries...I KNOW :-)
Og nu er der kun 4 dage til juleaften efterfulgt af en masse dejlige juledage, som den lille familie her kan bruge til at nyde det hele, inden hverdagen for alvor bryder løs, så det vil vi gøre i fulde drag :)
 |
| Lige vågnet efter en god lur, med dejligt strit hår :) |
Luka kan nu finde ud af at sætte sig ned igen når han er kommet op at stå og så er han begyndt at gå rundt om sofa bordet og rager alt til sig, som er inden for hans rækkevide...så man skal være opmærksom, hvis der pludselig bliver alt for stille, for så har Luka sikkert snuppet noget han ikke skulle :)
 |
| Så skulle reklamebunken lige kigges igennem... |
 |
| På tur med far's bukser og nederst har han fået fat i toiletpapiret! |